søndag den 7. oktober 2012

Grøn karry kylling

Efter lang tid hvor jeg simpelthen ikke har haft så meget tid til at skrive herinde, syntes jeg det er på tide at der bliver gjort noget ved det :-)
På grund af opgaveskrivning havde jeg lige brug for et afbræk til at lave et lækkert aftensmåltid, inden den igen står på at skrive opgave... Det er ikke særlig tit (for ikke at sige aldrig), jeg laver indisk eller asiatisk mad selvom jeg rigtig godt kan lide det! Jeg tror det er mangel på inspiration der gør det, for som regel lyder det ret nemt at bikse en ret sammen.
I dag har jeg altså lavet grøn karry kylling for første gang. Det blev egentlig ikke så stærkt som jeg troede det ville blive, men opskriften er som følger:

Grøn karry kylling

400 g kyllingebryst (eller 2 stk.)
Salt
2 fed hvidløg
1 løg
1 æble
3 gulerødder
Olie
1 spsk. grøn karrypasta
2 dl kogevand fra kyllingen
1 dåse kokosmælk, 400 ml
salt og peber
2 gulerødder i skiver
1 rød peberfrugt
200 g sukkerærter (jeg kunne ikke finde nogen i supermarkedet, så jeg undlod sukkerærter)

Mangosalat:
1 mango i tern
2 håndfulde koriander (da jeg ikke er fan af koriander brugte jeg lidt mynte i stedet)
Lidt hakket chili
Limesaft
Evt. kokosflager

Tilbehør:
Grove ris eller quinoa´

Kom kyllingebrysterne i en gryde med kogende, saltet vand og kog dem møre og gennemtilberedte ved middelvarme. Det tager 12-18 minutter, alt efter størrelsen på brysterne. Lad kyllingen trække 5 minutter i kogevandet. Tag kyllingen op og pluk den.
Hak imens hvidløg og riv løg, æble og gulerødder. Sautér grøntsageren i lidt olie i en stor varm gryde. De må gerne få 5-6 minutter, men skal ikke tage farve. Kom karryen ved og lad den stege kort, til den dufter. Hæld kokosmælk på og lad saucen simre i 15-20 minutter, eller til grøntsagerne er helt møre.
Blend saucen og kom gulerødder, peberfrugt, sukkerærter og kylling i. Lad det hele koge op og simre i et minut og smag til med salt og peber.
Vend mango, koriander og chili med en smule limesaft og top retten med mangosalat og kokos.
Servér straks med kogte ris til, og top med mangosalaten.
Jeg brugte fuldkornsris. Jeg vil anbefale at veje risene og spise 60 g ris hvis du er på skrump :-) Bon appetit!

Selvom det hedder "grøn karry" blev retten altså gul, men smagte rigtig dejligt :-) Du kan se hvad jeg fik ud af den herunder:




God søndag aften

// Trine



 

søndag den 10. juni 2012

Rustik tomatsuppe

Efter nogle dage hvor jeg har lagt syg, og stadig gør det, syntes jeg det var på tide at lave en god gang tomatsuppe. Jeg har aldrig lavet tomatsuppe før, så en gang skulle jo være den første, og jeg blev bestemt ikke skuffet. Det er en rustik suppe, hvor alle ingredienser mere eller mindre er synlige, altså har jeg ikke blendet suppen.
Opskriften kommer nedenfor:


Rustik tomatsuppe
2 personer


4 tomater
1 rød peberfrugt
6 fed hvidløg med skal1 lille løg, hakketlidt olie til stegning7 dl tomatjuice½ bundt basilikum, hakketsalt og peber

ENDVIDERE:1 bøffelmozzarellalidt ekstrajomfruolivenoliestrimlet basilikumgroft brødSautér løget i lidt olie i en varm gryde, og kom tomatjuice på. Tag peberfrugten ud af posen, når den er kølet lidt af, og pil skindet af den. Flæk den, og skrab kernerne ud. Hak kødet groft. Kom tomat, peberfrugt, hvidløg og basilikum i suppen, og lad det simre i 10 minutter. Smag til med salt og peber, og servér straks med grove stykker af mozzarella, lidt olivenolie, basilikum og groft brød til.


Fjern blomsten på tomaterne med en lille kniv. Læg tomater, peberfrugt og hvidløgsfed i et ovnfast fad, og gril dem i en 200° varm ovn. Tag tomaterne ud, når skindet er begyndt at løsne sig, og hvidløget, når det er blødt – det tager ca. 10 minutter. Tag peberfrugten ud efter ca. 15 minutter, eller når den har mange sorte pletter. Kom peberfrugten i en frysepose, og luk den tæt. Klem hvidløgsfeddene ud af skallerne, og hak dem groft. Tag skindet af tomaterne, og hak kødet groft.
Resultatet blev således:


Bon appetit!
Nu vil jeg vende tilbage til dynen på sofaen :-)
// Trine aka Tulle

tirsdag den 29. maj 2012

God salat med carpaccio

Søs og jeg deler ofte opskrifter når der er noget vi syntes er godt :-) Jeg har på det seneste fået en del gode ideer fra hendes side af og denne salat er ingen undtagelse. Jeg faldt over et tilbud på noget carpaccio (marineret oksekød der ofte bruges til en slags tapas) i Rema 1000 forleden og købte et par pakker af det. I pakken var der også en lille pose med parmesanost som går godt i spænd med kødet. Jeg prøver, så vidt muligt at skære lidt ned på kulhydrater og stivelse, såsom brød, pasta, kartofler osv., hvorfor denne salat er perfekt.

Til salaten har jeg brugt følgende:

Carpaccio
Ruccolasalat
Radiser (der er i højsæson lige nu - bonus!)
Tomat
Forårsløg
Parmesan
Æg (for at tilføre lidt flere proteiner)
Citronolie

Resultatet blev som følger:


Bon Appetit!
 Det er en ret god mixet salat, og jeg syntes egentlig at ægget passer meget godt ind i salaten også, selvom det måske lyder som en underlig blanding :-) Det ser måske ikke ud af meget, men jeg var ret sulten inden jeg lavede den, og er fuldt ud mæt nu - altså på den gode måde ;-) Jeg ved at det ikke er sidste gang jeg laver salaten, og syntes bestemt også du skal prøve den!

Nu må jeg hellere vende tilbage til eksamenslæsningen, god dag!

// Trine aka Tulle

søndag den 27. maj 2012

Middags pastaret

Så har der igen været stilhed på bloggen et stykke tid. Grunden til det er bl.a det super gode vejr der især har været de sidste dage! Det er simpelthen bare så godt at solen er begyndt at komme :-) Jeg er begyndt at rydde lidt ud i køleskabet og fryseren for at få brugt alt jeg har før det bliver dårligt. Jeg har nemlig så meget i fryseren at den næsten ikke kan lukkes ;-) Her til aften lavede jeg en frisk pastasalat af grovpasta. Det blev rigtig godt, og jeg forstår ikke at jeg ikke har lavet det noget oftere taget i betragtning af hvor nemt det egentlig var.
Jeg kogte den friske grovpasta. Hertil kom jeg følgende ingredienser:
Tomat
Friskhakket persille
Lidt citronolie
Spæde salatblade
Puck feta
Forårsløg
4 stykker serranoskinke jeg lavede sprøde i mikroovnen (de skal kun have et par minutter på en tallerken)
Det kom til at se ud således:

Det var rigtig lækkert og mættende! Nu vil jeg nyde resten af min søndag aften med film og Globaløkonomi læsning da eksamen er lige om hjørnet.
God aften og husk nu at nyde vejret ;-)

// Trine aka Tulle

søndag den 22. april 2012

Agurkesuppe med rejer

Så er det søndag, og en regnfuld en af slagsen! Jeg havde planlagt at løbe en tur, men jeg venter og ser om det eventuelt klarer op senere på dagen :-) Så nu står dagen på skrivning af projekt. I går var jeg ude og shoppe lidt, og jeg fik købt et par ting eller 5 ;-) Det er dejligt med lidt nyt til gaderoben. Jeg fik købt et par nye jeans, en bluse fra SamsøeSamsøe, en bluse og en skjorte fra H&M. Derudover købte jeg nogle krydderurtepotter fra Bodum og et lædercover fra Tiger of Sweden til min iPhone :-)

Den anden dag lavede jeg en utrolig sund kold agurkesuppe med rejer. Jeg tilføjede lidt champignoner sammen med rejerne, men dem vil jeg undlade en anden gang, for syntes det smager bedre uden.
Opskriften får du her:

Agurkesuppe med rejer
2 personer

5 dl youghurt naturel eller A38
Salt
1-2 fed hvidløg
2 agurker
Peber
Mynte, dild eller anden krydderurt
150 g rejer

Rejerne svitses i en gryde sammen med chiliolie og lidt krydderier. Agurkerne skæres i store stykker og kommes i en blender med resten af ingredienserne. Jeg plejer ikke at skrælle agurkerne. Det blendes til det er en fin masse, smages til med salt og peber. Kommes i en skål, stilles på køl, og serveres kold med de varme rejer. Jeg kan godt lide hvis rejerne er en smule stærke, fordi det er en fin kontrast til den milde suppe. Smager godt med brød til, prøv eventuelt et lækkert groft foccaciabrød. Se opskriften på det her.




Det er en lækker suppe, og jeg vil anbefale at lave et brød til, da det ellers ikke er så mættende, men hvis man undgår dette er det en super god slankende suppe :-)

God søndag

//Trine aka Tulle

tirsdag den 17. april 2012

Grøn linsesalat med rødder

Så kom dagen hvor jeg fik afprøvet at lave linser. Jeg har hørt meget om dem og at de skulle være rigtig sunde. Jeg fandt en opskrift med grønne linser i min Christian Bitz bog Verdens Bedste Kur. Det er en linsesalat. Jeg har kun smagt røde linser én enkelt gang i en suppe, og det smagte godt, så nu ville jeg altså selv prøve krafter med det :-)
De linser jeg købte var de grønne Le-Puy linser (kan fås i Super Brugsen):

Der er mange i en pose på 400 g, og jeg har fået fortalt at det godt kan betale sig at købe gode kvalitetslinser. Posen ovenfor kostede 26,95 kr.
Opskriften på linsesalaten kommer her:

Grøn linsesalat med rødder
1 person
50 g grønne linser, kogt som anvist på pakken
1 gulerod, revet
1/4 grapefrugt, skåret i fileter
12,5 g revet ost
½ rødbede, skåret i tynde skiver
Dild
Rødkål
½ spsk valnøddeolie (de havde jeg ikke, så det undlod jeg)

Vand hældes fra linserne. Tilsæt gulerod og dild, mens linserne stadig er lune. Smag til med salt og peber. Vend med ost og resten af ingredienserne. Server straks.

Jeg havde det med som frokost i skolen en dag og så ud således:


Det smagte godt, men jeg tror lige jeg skal vende mig til smagen af linser. Jeg syntes at de er en anelse melet, men ved ikke om det kun er den ene type (altså de grønne linser) der smager sådan eller om det er generelt. Jeg tror jeg vil se om jeg ikke kan finde nogle flere opskrifter med linser :-)

God tirsdag aften!

// Trine

søndag den 8. april 2012

Søndags hygge

Så er påskens dage snart gået, men heldigvis er der endnu en fridag i vente! I dag er "bare" gået med noget så kedeligt som at lave lektier :-( Så nu er der velfortjent afslapning på sofaen med vindruer og en lækker kop kushmi te, købt i Salling... mmm! Det er hårdt tiltrængt med lidt sundere guf, fordi jeg ikke har holdt madplanen for ugen. Jeg har været på familiebesøg nogle dage, og ellers haft en del gruppearbejde, hvor det ikke har været helt nemt at holde.. I know.. Det er fordi jeg har rygrad som en regnorm!!!

Her er søndagens hygge til søndagsfilmen:


God søndag aften, og nyd nu din fridag i morgen :-)

tirsdag den 3. april 2012

Bagt rødbedesalat

Så er det 2. dag på madplanen. Jeg har gruppearbejde i skolen for tiden, fordi vi er ved at lave et større projekt, så der er en del at se til. I går havde en i min gruppe taget hindbærsnitter med.. Sådan en kunne jeg ikke sige nej til :-) Jeg tænker ikke så meget over det, for så skal jeg jo bare spise sundere de andre dage, og det er jo også sådan det skal være. For hvis først jeg siger til mig selv at jeg SLET ikke må synde.. tjaa så går det altså galt :-)
I går fik jeg bagt rødbedesalat til frokost, og det smager altså bare så godt. Det syntes jeg helt bestemt du skal prøve, for det er også godt til madpakken! Opskriften kommer herunder:

Bagt rødbedesalat
1 person

200 g rødbeder
10 stk. cherrytomater
1 forårsløg
1 fed hvidløg
Evt. brøndkarse (det har jeg ikke brugt før, og det smager fint uden)

Dressing:
1 spsk. frisk rosmarin (jeg brugte persille i stedet)
1,5 dl cremefraiche 9 % (jeg brugte A38, men det er også godt med f.eks. Skyr)
2 spsk olivenolie
Salt og peber
1 spsk frisk eller syltet ingefær

Rødbederne skrælles og skæres i tynde bjælker, hvorefter de lægges i et fad med lidt olivenolie over. Drysses med salt og peber og bages ved 200 grader i ca. 25-30 minutter. Afkøles når de er færdige.

Når de er afkølede, blandes de med tomater, fintskåret forårsløg, revet hvidløg (samt evt. brøndkarse). Dressingen blandes og hældes over.
Bon Appetite!
P.S Det mætter rigtig godt :-)


Mandagens frokost

Nu vil jeg lave dagens lektier og senere på job :-) God tirsdag!

søndag den 1. april 2012

Madplan for uge 14

Så har jeg været et smut hjemme hos familien i dag, men vejret var desværre ikke så godt som lovet, så det var lidt ærgerligt! MEN det var rigtig hyggeligt alligevel, og selvom det blæste sad vi udenfor og fik frokost :-)

Jeg har nu fået kreeret en madplan for næste uge. Det kan godt være der bliver byttet lidt rundt på nogle af dagene eller at jeg evt. spiser det samme to dage i træk. Det er især lidt nemmere til frokost. Jeg har lige bagt nogle rødbeder jeg skal bruge til madpakken i morgen :-)

OG jeg kom ud at løbe i morges, så det var rigtig rart! Jeg kom op på 3,73 km på 27:36 min. Det syntes jeg er okay, så nu gælder det "bare" om at løbe længere og hurtigere :-) Se de forskellige data på dette billed:


Jeg bruger det program der hedder Endomondo der er en app til iPhonen. Det er rigtig smart, og jeg syntes det er en motivationsfaktor at jeg kan se (og også mærke) at jeg bliver bedre og bedre til at løbe :-)

Min madplan for næste uge går ud på at jeg "kun" må få brød, ris, pasta osv. (altså stivelse) 3 dage om ugen, og ellers er det bare masser af salat, frugt og grønt. Løbende i ugen vil jeg lægge opskrifterne ind, hvis det er nødvendigt på de forskellige opskrifter :-) Den ser ud således:

Mandag:
Morgen: 1 æg + 1 grape
Mellem: Bladselleri
Frokost: Bagt rødbedesalat
Mellem: 2 gulerødder
Middag: 1 Nupo shake og 1 banan (fordi jeg skal på job)

Tirsdag:
Morgen: Havregrød + 1 æg
Mellem: 15 mandler
Frokost: Linsesalat
Mellem: Snackpeber
Middag: 1 Nupo shake og 1 banan (fordi jeg skal på job)

Onsdag:
Morgen: 1 æg + 1 æble
Mellem: 2 gulerødder
Frokost: Mozzarellasalat
Mellem: Agurk
Middag: 1 Nupo shake og 1 banan (fordi jeg skal på job)

Torsdag:
Morgen: Havregrød med bær og kanel
Mellem: Snackpeber
Frokost: 1 rugbrød m. tunsalat + grønt
Mellem: 15 mandler
Middag: Pasta med broccoli og chili

Fredag:
Morgen: 1 æg + 1 æble
Mellem: 2 gulerødder
Frokost: Mozzarellasalat
Mellem: Agurk
Middag: Laks med grøntsager

Lørdag:
Morgen: Havregrød med bær og kanel
Mellem: 15 mandler
Frokost: Salat af fennikel med rugbrød
Mellem: Frugt
Middag: Dijonkylling

Søndag:
Morgen: Omelet
Mellem: 2 gulerødder
Frokost: Alt godt fra havet salat
Mellem: Bladselleri
Middag: Rester

Det er ikke sikkert jeg kommer til at følge den 100 % sidst på ugen, fordi jeg skal hjem til søs et par dage for at hjælpe med nogle ting, så der kan jeg ikke helt leve efter planen, men vil bestemt gøre mit bedste.
Jeg vil nu give min hud en peeling og farve mine øjenbryn, har nemlig prøvet at købe en farve der hedder brunsort så den skal nu prøves for første gang! :-)
God søndag aften :-)

Frugtboost

Så er denne weekend snart ovre! Jeg smutter en tur hjem til familien (søs, bror og svoger) her om nogle timer, så det er så dejligt at solen skinner! :-) Jeg kan slet ikke forstå at de (vejrguderne) har lovet (eller varslet!) sne i næste uge!!! SNE?!?!? Normalt kan jeg godt lide sne, men det hører sig bedst til i vintermånederne, og kalenderen siger altså at der er forår!!! :-) Nu må vi se om forudsigelserne holder skik, for vi ved jo at det ikke altid er tilfældet ;-)

Jeg har lavet en madplan for hele næste uge, som jeg ligger ind her til aften, og så i løbet af ugen ligger jeg opskrifter ind, men jeg advarer ... Mandag, tirsdag og onsdag bliver ikke så spændende (mht. aftensmad), fordi jeg skal på job alle dage! Dog er der også et par nye opskrifter jeg glæder mig til at prøve af :-) Bl.a fra Lene Hanssons bog Turboslank.

Anyway .. som overskriften lyder så har jeg en super lækker morgenmadsopskrift til dig som jeg helt sikkert syntes du skal prøve. Den kommer fra Christian Bitz' bog Verdens Bedste Kur, og jeg har spist det et par gange. Man har egentlig til flere dage, men det kan godt blive lidt kedeligt at spise det samme igen og igen. Det er lidt mærkelige mængder, men det er fordi jeg omskriver det så det passer til 1 person :-)

Frugtboost
1 person

½ appelsin, skåret i tern
½ æble, skåret i tern
3 vindruer, delt i halve
½ kiwi, skåret i tern
6 g bær
½ passionsfrugt
1/4 mango, skrællet, og skåret i tern
1 dl kærnemælk
1/4 banan
1,25 dl æblemost
2 blade frisk mynte

Kom aftenen før den udskårne frugt pånær banan i en dyb tallerken eller skål og forsegl med film. Det sættes på køl til næste morgen. Saften (most og kærnemælk) hældes over al frugten, banan tilsættes. Pynt med mynte.
Serveres med 1 blødkogt æg - og du har nu et komplet morgenmåltid! :-)

Det ser da lækkert ud!
Bemærk forresten stellet. Jeg har nemlig næsten lige købt nye tallerkner og kopper fra Marie Sohl, og jeg syntes egentlig at det er ret fint! :o) Så mit det gamle bliver overdraget til bettebror :-)

Jeg vil lige ud og løbe en lille tur inden turen går nordpå, men rigtig god søndag! :-)

mandag den 26. marts 2012

Mission # 1

Hvor er det dejligt at der er begyndt at være så godt et vejr. Man kan jo ikke være andet end glad når solen skinner og temperaturen bare stiger og stiger! :-) Det minder mig om det faktum at sommeren er lige rundt om hjørnet. Jeg håber den bliver bedre end den sidste år, for syntes da godt nok at det var begrænset med antal soldage / stranddage! Men, men, men ... det minder mig også om at bikinisæsonen er lige om hjørnet, og tro det eller la vær - jeg har IKKE lyst til at ligne en strandet hval på stranden!
Det er et stykke tid siden jeg har været på vægten, så jeg tog det gyldne skridt og steg op på den i dag. SHIT!!! Der skal altså bare til at ske noget. Ja, ja jeg ved godt at jeg har skrevet det flere gange, men jeg har ikke lyst til at være usund mere. Det er egentlig ikke kun vægten der gør udslaget til dette udbrud, men jeg erkender dybt at jeg de seneste uger har spist som et svin! Jeg har spist rigtig meget usundt, og med det mener jeg ikke at der har været en smutter i ny og næ. Nej, jeg har stort set spist chokolade, slik eller chips hver dag (+ at jeg har fået junk food et par gange, 1 gang på vej hjem fra Bruxelles og 1 gang på vej hjem fra byen :-( )
Der er altså flere ting der spiller ind, og det er heller ikke kun kosten, men også mit aktivitetsniveau. Det hele hænger sammen. Det har SÅ stor en effekt på ens energiniveau hvis man holder den sunde linje. Jeg har sovet en del det seneste stykke tid, og det er bare rigtig træls at føle at man aldrig er ordentlig udhvilet. Derfor tager jeg nu konsekvensen af dette.
Jeg ved (og taler af erfaring), at når man stopper med at få en hvis mængde sukker hver dag som man ellers har været vant til, kan man få nogle abstinenser. Jeg plejer at få nogle ret grimme af slagsen, og jeg har alt for ofte bukket under. Men jeg ved også at der går ca. 3 dage, også er det ikke så slemt mere. Efter 1 uge føler man ikke rigtig trængen mere, og når man først er ovre dette stadie er man godt på vej til en sundere livsstil.
Hvis man vil tabe sig er det vigtigste kosten og derefter motion. Jeg satser dog på begge dele. Jeg var i weekenden nede og sætte mit medlemsskab i Fitness World på standby indtil vinter. Jeg vil nemlig langt hellere ud og løbe når der er sådan et godt vejr.

Mit mål er at løbe 3-4 gange om ugen, alt afhængig af vejr, tidsplan osv. Det skal ikke være et for presset program, da det skal være lysten til at komme ud at løbe og ikke pligten der driver mig.
Ud fra min vægt i morges vælger jeg at lave et ikke tidsbestemt mål, da dette godt kan komme til at stresse mig. Jeg vejer mig hver mandag, og lever så vidt muligt efter min egen aka Christian Bitzs kostprincipper. Der er nemlig nogle dage, hvor jeg ikke har mulighed for at lave nøjagtig det der står i hans madplan i bogen Verdens Bedste Kur, men derfor kan man jo godt bruge nogle af opskrifterne osv. derfra.

I første omgang er mit mål at tabe 6 kg. Jeg vil skrive, for så vidt muligt, hvad jeg spiser hver dag samt mit aktivitetsniveau. Hvis du har lyst må du hellere end gerne komme med kommentarer mm. til det, eller hvis du har nogle gode forslag til hvad jeg evt. kan gøre anderledes. Jeg vil skrive opskrifter på det jeg spiser, så du også får noget inspiration til en sundere hverdag, eller hvis du er i samme situation som mig kan du jo følge min plan :-)

Mission # 1: At tabe 6 kg.

I dag har jeg spist:
Madplan for dag 1:
Morgen: 30 g havregryn, lidt vindruer og jordbær med minimælk + en kop grøn te.


Mellemmåltid: Kaffe og vindruer
Frokost: Amagermad med 2 gulerødder og et par stilktomater

Opskrift på amagermad:
2 rugbrød ristes
Lidt hvidkål eller spidskål snittes fint
1 skive fedtfattig ost
Evt. lidt forårsløg
1 speglæg

Den ene rugbrød smøres med lidt dijonsennep, den anden med persillepesto. Osten lægges på den ene, herpå speglæg, kål og den anden rugbrød. Prøv det! Jeg har lavet det mange gange og den bliver helt sikkert lavet mange gange i fremtiden også.

Mellemmåltid: 1 æble
Middag: Nupo + 1 banan (grundet job)

Dette blev et lidt længere indlæg af slagsen. Jeg håber du har læst til vejs ende, og at du har lyst til at følge med! :-) Vi ses, og god solskinsmandag :-)

tirsdag den 20. marts 2012

Back from Brussels

Først vil jeg starte med at undskylde! UNDSKYLD, at jeg har været så utrolig dårlig til at skrive bare ét enkelt indlæg, men en af grundene finder du bl.a. i overskriften ;-)
Jeg har nemlig været i Bruxelles på studietur i sidste uge, og har været ret træt de efterfølgende dage. Jeg havde en rigtig god tur, sammen med 5 piger fra klassen, da der ikke var flere der ville med. Men bussen vi kørte i var ikke ligefrem noget at råbe hurra for, men vi overlevede dog 14-15 timer frem og tilbage :-)
De dage vi var dernede var vi bl.a. inde og se kommissionen, parlamentet, rådet samt vi besøgte en by kaldt Antwerpen. Det var en rigtig hyggelig havneby der har Europas 2. største havn. Derudover var der gode shoppingmuligheder (hvor jeg fik købt nogle øreringe, en habitjakke og to bluser), så det var især en rigtig god dag!

Derudover fik vi da også smagt på nogle forskellige beligiske øl, for det hører sig jo til! ;-)

Vi boede i lejligheder lige i centrum, så det kunne simpelthen ikke blive bedre. Vi boede et sted der hed: Adagio Brussels Centre Monnaie, og vi bookede de to værelser, med plads til 4 i hver, via siden http://www.booking.com./ Prisen for værelserne løb op i ca. 1500 pr. mand (vi var kun 3 personer i hvert værelse), for 4 overnatninger, så det syntes jeg egentlig er fint.
Bruxelles er en rigtig fin by med mange kulturelle ting. Jeg syntes egentlig at både Bruxelles og Antwerpen er et besøg værd, og kan varmt anbefales. Bruxelles er mere turistet end Antwerpen. Antwerpen huser en del små, hyggelige cafeer, der er svære at vælge imellem, samt små hyggelige gader og stræder :-)
Jeg syntes det var en rigtig god tur, og kunne egentlig godt have brugt et par dage mere dernede :-)

søndag den 4. marts 2012

Lækre, (ekstremt) mættende fuldkornsboller

Det er lang tid siden jeg har bagt noget, men alligevel købte jeg en pakke gær den anden dag, da jeg var nede og handle :-) I går brugte jeg altså noget af den til nogle fuldkornsboller jeg fandt opskriften på i bogen Verdens bedste kur. Det er altid rart med lidt hjemmebagt brød, for det smager simpelthen så godt! Derfor satte jeg mig for at bage disse boller. Normalt kan spise mange (2-3, hvis jeg er sulten ;-) ) boller, hvis det er normale yoghurtboller eller lignende, men disse mætter ekstremt godt. Jeg spiste en i dag til morgenmad, og jeg spiste først noget igen kl 14, for jeg var simpelthen så mæt.

Jeg fik 9 boller ud af opskriften og den lyder som følgende:

Fuldkornsboller

15 g gær
4 dl lunkent vand
1 tsk. salt
300 g fuldkornshvedemel
400-500 g hvedemel
50 g hørfrø
1 spsk. olivenolie

Gæren opløses i vandet. Salt, hørfrø, olie tilsættes. Dernæst kommes fuldkornshvedemelet i først, og dernæst hvedemelet. Dejen æltes godt og hæver minimum 1 time ved stuetemperatur (eller natten over på køl). De lægges på en bageplade, pensles med mælk og drysses med lidt ekstra hørfrø. Bages ved 200 grader i ca. 15 min.


Mangler kun pensling og hørfrø

Klar til at spise
De er rigtig gode, både nybagte men også dagen efter! :-) Mums!

God søndag til dig :-)

fredag den 2. marts 2012

Fisk en Papillotte

Som overskriften lyder så fik jeg fisk forleden til middag! Det er rigtig sundt, men desværre er det ikke så ofte jeg spiser det, selvom man egentlig burde :-)
Der er herligt vejr i dag! Det er simpelthen så lækkert, så jeg drager senere en lille tur nordpå hjem til mine to heste for at ride en tur. Der findes ikke noget bedre :-) Jeg er nemlig så heldig at have fri i dag, men indtil videre har dagen blot stået på at skrive ansøgninger for at finde en praktikplads i en bank, for nu skal der til at ske noget. Jeg skal i praktik i 3 måneder til august og glæder mig umådelig meget.

Opskriften på fisk en papillotte lyder rigtig som Skrubbe en Papillotte, men da jeg kun havde torsk i fryseren blev det altså til torsk en papillotte. Det er små fiskepakker med grøntsager i ovnen.

Opskriften får du her:

Torsk en Papillotte
4 personer
500 g fisk
200 g spidskål, fintsnittet
1 fennikel, skåret tyndt
1 bdt. estragon, skåret groft
2 dl. hyldeblomstsaft

Fisken lægges ovenpå grøntsagerne i bagepapir og folie med estragon, hyldeblomstsaft, salt og peber. Der laves 4 pakker i alt. Pakkerne lukkes godt og sættes i et fad. Bages i ovnen i ca. 20 min. ved 160 grader.
Det skal lige siges at mine torskepakker slet ikke var færdige efter 20 min., så det endte med at de næsten fik dobbelt så lang tid.
Jeg lavede en lille salat til med revet gulerod, tomat, fuldkornsris og rød peberfrugt.

Fisken klar til at blive pakket

Fiskepakkerne


Velbekomme!
Jeg syntes at det smagte fint (bortset fra at der var mange ben i fisken!), men tror ikke at det bliver min livret :-)
God weekend!

torsdag den 23. februar 2012

Rejesalat med avokado, nødder og hytteost

Sådan lyder overskriften på dagens frokost, og det var slet ikke dårligt! Opskriften har jeg fra bogen: Spis maven flad. Det er faktisk den første opskrift jeg har prøvet fra bogen, så det var vist også på tide (har nemlig haft den et stykke tid nu :-))
Normalt er jeg ikke den store avokadospiser, men i den her opskrift syntes jeg at det var ret godt. Derudover skal man rigtig bruge pecannødder, men da jeg ikke lige havde nogle af dem blev det altså valnødder i stedet!
Opskriften herunder er til 1 person og der er ca. 300 kcal i denne ene portion, men det mætter godt!

Rejesalat med avokado, nødder og hytteost
1 person

100 g blomkål
1-2 stilke blegselleri
50 g agurk
1 gulerod
1 avokado
75 g rejer
125 g hytteost (1,5%)
1,5 spsk tomatsalsa
10 g valnødder
salt og peber
½ tsk karry

Blomkål rengøres og brækkes i små buketter. Koges i vand til at de stadig har bid.
Blegselleri snittes, og agurken hakkes. Guleroden skæres i skiver og avokado i tern. Blegselleri, gulerod, avokado, og blomkål blandes med hytteost, tomatsalsa, salt, peber og karry. Anrettes på en tallerken med rejer og hakkede valnødder.

Nu sidder jeg og venter på at middagen bliver færdig, og har næsten lige været ude og løbe 4,14 km! Dejligt! :-)
God aften!

søndag den 19. februar 2012

Rødbedesuppe med serranoskinke

Jeg må ærligt indrømme, at jeg har været ret doven den her weekend! Jeg havde ellers sat mig for at jeg skulle nå en masse, men det satte en bytur fredag en stopper for :-) Jeg havde det ret dårligt lørdag, og har stadig været lidt flad i dag, selvom at det egentlig ikke blev forfærdelig sent fredag. Men sjovt var det :-)

Jeg har været nede og handle ind til hele ugen i dag, så jeg ikke burde have behov for at handle i næste uge. I dag til middag stod den altså på rødbedesuppe med serranoskinke eller parmaskinke. Jeg har aldrig prøvet at lave det før, men det er da både en nem, billig og ikke mindst sund ret. Opskriften kommer herunder:

Rødbedesuppe med serranoskinke
1 person

250 g rødbede
2 skiver serranoskinke
Ca. ½ dl A38
Lidt persille
1 lille løg
Salt, peber
Vineddike
Boullion (jeg brugte ½ terning grøntsagsboullion)
4 dl vand

Skræl rødbeder, og pil løg. Skær to tredjedele af rødbederne i tern, og kog dem sammen med løg i bouillon i 20 min. Blend til en jævn suppe, der smages til med salt, peber og eddike. Skinken kan ristes i mikroovn eller en almindelig ovn. Den resterende rødbede rives groft og vendes med salt og en smule eddike. Anret suppe med den revne rødbede, A38 og crispy serranoskinke. Drys nu med lidt persille. Du kan evt. spise groft brød til.
 








Og derefter, bon appetit:

Det smagte rigtig lækkert og kan varmt anbefales. Én aktiv ting jeg har lavet i dag var dog at jeg løb 4 km før middagen, så det syntes jeg selv var okay, eftersom jeg ikke har løbet i lidt over 2 uger :-)
God søndag aften!

torsdag den 16. februar 2012

Av av av, VISA

Mit VISA kort er snart rødglødende, men min garderobe og mine fødder takker mig :-) Jeg har nemlig i dag anskaffet mig nogle sprit nye Vagabond sko (tror de kaldes wedges når der er kilehæl på?). Jeg har kigget på dem i lang tid, og NU har jeg altså virkelig brug for dem, for alle mine stiletter trænger til at få skiftet bunden af hælen. De er nemlig alle hver og en trådt ned til sømmet :-) Håber disse holder lidt længere, jeg syntes nemlig de er ret fede!!! OGSÅ kan jeg jo bruge dem i morgen til vintercup festen med skolen ;-) Det er en perfekt anledning til at vise dem frem. De kostede 699,00 kr. og du ser dem her:



 
De er endnu pænere når de kommer på foden! :-) Dem kunne jeg simpelthen ikke undvære. Derudover er det et plus at de sidder rigtig godt på foden, de er gode og gå i samt at man lige bliver nogle cm højere, hvilket er dejligt når man ikke er så høj i forvejen ;-)
Det er en lang dag der venter i morgen så jeg må hellere snart gå til køjs, men god aften derude! :-)

tirsdag den 14. februar 2012

Suppe der varmer når vejret ikke gør

Middagen i dag stod på broccolisuppe. Jeg har for lidt tid siden købt 2 broccolihoveder, som jeg frøs ned. Det betyder altså at det er super nemt at lave en rigtig god suppe på 15-20 min. + at det er rigtig sundt. Jeg brugte hvad jeg havde i køleskabet; 1 porre, hvidløg, chili, løg og 1 broccolihoved fra fryseren :-) Alt undtagen broccoli svitsede jeg i en gryde, hvorefter jeg kom broccoli, vand og 1 boullionterning i. Det kogte ca. 10 min., hvorefter jeg blendede det med en stavblender. Der er i hvert fald 2 portioner heri, så det bliver endnu nemmere en anden dag når jeg bare skal varme suppen (som sikkert bliver på torsdag) :-) Jeg kom desuden en skefuld skyr i midten samt friskkværnet salt og peber på.
Se resultatet her:

Det er altid dejligt med suppe, når vejret er så koldt og dårligt :-) Jeg føler stadig ikke jeg er helt på toppen endnu efter min lille sygdomsweekend. Jeg har dog både været på job og i skole, så håber da snart at influenzaen slipper mig! Det har nemlig også sat min træning i bero som virkelig nager mig!!! :-( Jeg har slet ikke løbet eller andet i 1½ uge, men satser kraftigt på at tage ned og træne i weekenden uanset hvad. Det kan jo være at det skal trænes væk! ;-)

Jeg har det sidste stykke tid gået og fundet flere og flere ting jeg gerne vil købe, så jeg tror snart jeg bliver nødt til at lave en prioriteringsliste, for det er umuligt at have råd til alt på én gang når man er på SU.
Heldigvis fik jeg nogle nye fine støvler i København.
Foreløbig ser min liste ud således:

- Tiger of Sweden blazer (2.300 kr.)
- Tiger of Sweden taske (2.400 kr.)
- Sko med kilehæl fra Vagabond (799 kr.) - vil VIRKELIG gerne have dem inden fredag, hvor jeg skal til fest :-)
- Nyt badeværelse - en lidt større investering ;-) (ca. 15.000 kr.)
- Sand skjorte (1.400 kr.)
- Læderjakke (ca. 2 - 3.000 kr.) - har endnu ikke fundet en jeg er vild med
- Renovering af køkken (ca. 2 - 3.000 kr. måske mere)

OG jeg kan blive ved... Nogle af emnerne må dog blive ved drømmen lidt endnu. Jeg har nemlig regnet ud at for at tjene nok til et badeværelse skal jeg arbejde ca. 178 timer ekstra, end hvad jeg gør i forvejen, så nu må vi se :-) Derudover er der en studietur til Bruxelles i marts måned som der også skal være lommepenge til :-) Jeg må hellere vende tilbage til lektierne inden de hober sig for meget op, men god aften :-)

søndag den 12. februar 2012

Brunch på Ulla Terkelsen London

I fredags fik min veninde den gode idé at vi skulle ud at spise brunch. Vores valg faldt på et sted ingen af os har været før, nemlig cafeen ude i Aalborgs Vestby: Ulla Terkelsen London. Den er forholdsvis ny, men det var en rigtig fin café med masser af spræld :-)
Derudover var priserne heller ikke noget at kimse af. For den nette sum af 98 kr. fik vi nemlig hver vores fyldte tallerken med en kop kaffe og 1 glas juice. Brunchen bestod af yoghurt med müsli og noget jordbær kompot til at hælde på toppen. Der var melon, ananas, scrambled eggs og bacon, ost (brie og alm.) + lidt pålæg, dertil rugbrød og ciabatta brød.

Det smagte herligt, og mættede rigtig godt :-) Så det kan varmt anbefales!

Er næsten ovre min sygdom, men min stemme skranter en del, så det har næsten været endnu en dag på sofaen :-( Men nu står den på søndags aftenhygge i selskab med en kop chokolade Kushmi te og Ryan Gosling i The Notebook (MUMS)!!! Han er altså bare nummer 1! haha :-)

God søndag aften

lørdag den 11. februar 2012

Nyanskaffelser til mig og min garderobe

Åhh, så er sygdommen her igen. Har nu haft influenza i et par dage, og jeg er ved at være godt træt af at være syg. Syntes jeg har taget min tjørn mht. at lægge syg! Derfor har der været lidt stilhed på bloggen de sidste dage, desværre ...

MEN det er en oplagt mulighed for at skrive om hvad jeg købte på turen til staden :-) Jeg fik købt hele 2 ting, men det var nogle dyrere af slagsen... Jeg er dog allerede meget glad for det.
Jeg fik købt en lang Malene Birger strikket cardigan og et par flotte, korte, sorte støvler fra Top Shop. Begge dele købt i Magasin i København :-)

Cardiganen koster normalt 1.999 kr., men den var sat ned til 800 kr. ;-) I LOVE SALE!!!! I sær fordi jeg også havde kigget lidt på den inden den kom på udsalg..



Fine detaljer som læder på albuerne!
Og Top Shop støvler:

De passer rigtig godt til et par fede jeans! :-)

God aften derude! :-)

tirsdag den 7. februar 2012

Nye lækkerier til mig og min hud

Posten har været her, så var lige på posthuset i dag for at hente pakken jeg har ventet på. Jeg bestilte nemlig nye hudprodukter fra Ole Henriksen i sidste uge fordi der var halv pris på alt på hjemmesiden http://www.ezzence.dk/ Det er en utrolig god side med alverdens lækre hud- og hårprodukter. Det er 1. gang jeg har bestilt derinde, men nu skulle det prøves - og med 50 % rabat går man ikke helt galt i byen ;-)
Jeg har aldrig brugt Ole Henriksen produkter, men min hud behøver virkelig en hånd i den her EKSTREME vinterkulde der er kommet. Jeg bruger nu The Body Shop, men føler ikke rigtig at det er det rigtige, især fordi jeg både har en sart og tør hud. Derfor prøver jeg nu at holde mig til ét mærke, som jeg har hørt skulle være bedre for huden, så den ikke bliver "forvirret". Derfor har jeg nu købt Ole Henriksens serie mod tør og sart hud.


Jeg glæder mig meget til at prøve det, og skal nok give en lille anmeldelse af det når jeg har givet produkterne tid til at virke :-)
Derudover har jeg pga. den tørre hud haft lidt svært ved at lægge en ordentlig make up, fordi den ofte (faktisk altid) lægger sig meget grimt og klumpet. Derfor har jeg købt en foundation og en creme mod røde pletter fra Cliniuqe:


Jeg har nu prøvet det i et par dage, og det kan varmt anbefales! Make uppen ligger meget pænere nu, og foundationen ligger utrolig fint på huden. I alt kom jeg af med 425 kr., hvilket i første omgang er en større udskrivning, men der er altså også til utrolig lang tid!!! :-)
Det hjælper virkelig at have de rigtige produkter der passer til ens hud. I sær om vintere, hvor vi lige pt. har -10 til - 20 grader! Det er p*sse koldt, men heller ikke ret sundt for huden, da den bliver meget udtørret :-) Derfor er det måske bedre at spare lidt op så man kan få nogle ordentlige produkter i stedet for at købe nogle der alligevel slet ikke fungerer for dig :-)

Jeg må hellere begynde at læse lidt lektier, men god aften derude! :-)

lørdag den 4. februar 2012

En GOD tur til staden

Som tidligere nævnt skulle jeg en tur til København med søs fra onsdag d. 1 til fredag d. 3. februar. Vi kom hjem i går ved aftenstid, og har haft en rigtig god tur. Vi har været ude at løbe, hygget på cafeer og shoppet  :-)
Jeanette fik ikke købt så meget, men jeg fik købt både et par nye sko og en Malene Birger strik cardigan, billeder kommer senere. Vi spiste morgenmad begge dage på Baresso, hvor vi fik en yoghurt og en Chai Cino på soyamælk (den laves oprindeligt på sødmælk, men prøv på den på soyamælk, der er både færre kalorier men også en bedre smag syntes jeg, så det er jo en win-win situation :-) ). Jeg fik dog en rugbrødsbolle i går, men den var egentlig ret god.

Onsdag kom jeg først ind til byen kl. ca. 19, og vi var ret sultne, så vi gik ned på en lille café der hedder Café Munters der ligger på Læderstræde (den løber parallelt med Strøget). Her fik jeg en kyllingeburger, og Jeanette fik en salat med tun og avokado, hvortil vi begge fik en smoothie, mmm det var godt!

Torsdag skulle Jeanette i skole, så jeg gik rundt i byen og hyggede mig lidt for mig selv, og store klovn som jeg er havde jeg glemt både kontaktlinser og tandbørste, så det skulle jeg have fat i ;-) Til frokost mødtes jeg med min gode veninde Monica, hvor vi fik en sandwich, og derefter gik vi bl.a. i Magasin, da hun skulle have nogle bageredskaber, fordi hun læser til konditor. Hun var så sød at hun købte Summerbird mandler med nougat og kakao, og dertil fik vi en kop chokolade på Baresso. Det er lang tid siden jeg har fået en kop varm chokolade, så derfor skulle jeg selvfølgelig prøve deres varme chokolade triplo, hvor der er 3 forskellige slags chokolade i, og skuffet blev jeg bestemt ikke :-) Senere mødtes jeg med søs igen, og vi fandt et lækkert asiatisk spisested der hedder WokShop og ligger i Ny Adelgade. Det kan varmt anbefales at tage herhen. Der var fuldt hus, men vi ventede i en lille halv time til der blev et bord ledigt, og det var bestemt ventetiden værd! Jeg fik en kyllingeret med cashewnødder og grøntsager med ris til, mens søs fik en lidt stærkere ret lavet på rød karry, også med kylling.


Det var god mad, og også billigt. Vi kom kun af med 130 kr. pr. mand, for mad og vand!!!
Vi var utrolig trætte herefter og gik tilbage til vores hostel i Adelgade.

Fredag stod vi op og løb en tur i den bidende kulde. F*ck det var koldt, men vi kom helt ud til Den Lille Havfrue, hvor vi da lige fik taget et par billeder ;-)
Det er lidt blæret at vi har løbet på Langelinie ...


 



















Vi gjorde os derefter klar til at indtage Københavns gader. Morgenmaden fik vi på Baresso på Kgs. Nytorv:

Vi vandrede rundt i gaderne, og endelig fandt jeg et par fede sko (med en lille hæl) fra Topshop der passede til mig og mine ben! Og en cardigan fra Malene Birger, lækkert!

Vi spiste frokost på Joe & the Juice, hvor vi fik en sandwich og en friskpresset juice. OG Agnes Cupcakes skulle også prøves. Vi fik en black and white (chokolade cupcake med hvid chokolade frosting) og en gulerodscupcake:


Gulerod

Black and white




















 

De var vildt gode, men priserne er lidt i den høje ende. 30 kr. for én cupcake!

Det var en rigtig god tur, og ren tøsehygge! Det er altid dejligt! :-)

Nu må jeg hellere smutte for jeg har en LANG to do liste i dag, men god lørdag! :-)

tirsdag den 31. januar 2012

Todays dinner

Jeg ville rigtig gerne have været ude at løbe i dag, men kom desværre ikke afsted :-( I morgen tager jeg til København, så der tager jeg løbetøjet med, så jeg og søs kan komme ud at løbe om morgenen derovre på øen ;-)
Jeg har i dag været til tutormøde på skolen, da jeg sammen med to veninder skal være tutor for de nye finansøkonomer. Vi mødtes med tutorerne for de nye bygningskonstruktører for at aftale en fælles aktivitet. Det blev til at vi i marts alle skal ned i DGI huset/Nordkraft og lave nogle forskellige aktiviteter, hvorefter vi arrangerer en fest til om aftenen. Jeg glæder mig allerede. Det skal nok blive godt :-P

I morgen er også første skoledag, så går glip af lidt timer her de første dage, men jeg skal nok overleve ;-)
I dag har min aftensmad bestået af fyldt peberfrugt, bagt pastinak og salat + en tur i sol!
Jeg trængte simpelthen til at blive varmet lidt igennem (og desuden vil jeg heller ikke rende rundt og ligne en eller anden albino mere ;-) ), så det blev lige til 10 min i sol, og ja, det var dælme skønt!

Opskriften på fyldte peberfrugter finder du her. Og så kan se denne lækre ret herunder:



Dette bliver det sidste indlæg inden jeg drager mod staden, så jeg må nok også hellere begynde at pakke fordi jeg skal afsted næsten lige efter skole :-)
God uge!

mandag den 30. januar 2012

Dagens træning

Så er jeg lige kommet fra job. Der har været skønt vejr i dag selvom der stadig lægger sne udenfor. Det skulle dog ikke standse mig fra at løbe en tur, og dette målte jeg selvfølgelig også på Endomondo (på min nye iPhone) :-) Det blev til 3,5 km. Jeg kunne sikkert godt have løbet længere, men det var altså ikke alle steder de har været lige gode til at rydde fortovene,så jeg valgte at korte lidt af turen fremfor at skvatte
;-) MEN det var dejligt at være ude i den friske luft. Hvis jeg kommer op i ordentlig tid i morgen vil jeg også ud en bette tur der, hvis vejret vel og mærke er godt :-) Når jeg har været ude og løbe kan man se det på Endomondo, og på iPhonen kommer følgende billede frem:


Som man kan se løb jeg heller ikke vanvittigt hurtigt, men nu har jeg i det mindste et udgangspunkt at arbejde videre med. Jeg syntes det kunne være fedt hvis jeg kunne træne mig op til at løbe 10 km så det er jo bare om at komme i gang.

Jeg prøvede at være på Gó Kur i nogle dage, men det gik dog ikke helt. Jeg fik ikke spist alt maden, så det endte med at jeg desværre blev nødt til at smide en del ud, OG det er en skam syntes jeg. Både spild af mad og spild af penge. Derfor har jeg valgt fra på mandag at begynde at spare lidt på maden. Både for ikke at smide så meget ud, og så fordi jeg gerne vil spare lidt penge, for at få lidt flere penge til forkælelse. Min plan er altså at jeg laver madplan fra på mandag, og handler kun 1 gang om ugen. Jeg tror også det vil hjælpe mit vægttab lidt i gang. Én gang om ugen kan jeg så lave en ny opskrift, for ikke at få det samme og det samme. Grunden til det først bliver fra på mandag af er at jeg tager til København fra onsdag til fredag :-)

Altså vil jeg lave en SU venlig madplan, hvor alle kan være med på den sunde bølge :-)

søndag den 29. januar 2012

Hjemmelavet sushi

Endnu engang er det søndag, og nu begynder en ny uge om nogle timer. Der er kommet en del sne i dag, og det ser ud til at blive liggende :o) Tiden den flyver afsted, og nu skal jeg snart starte i skole igen. Puuh ha - det er jo slet ikke til at følge med. Jeg syntes jeg har lidt problemer med at få alt det gjort jeg gerne vil, der er så mange ting der skal nås. I går var jeg i Hou ved søs og svoger for at hjælpe dem med at køre på lossepladsen osv., også fik jeg en god frokost, og tog hjem efter aften (hvor vi fik pizza sammen med bror). Jeg må igen indrømme, at det ikke har været en weekend (uge) i sundhedens tegn, og det kan både mærkes på energien og kroppen. Ét plus er dog at søs og jeg var ude at løbe hele 4,52 km i går selvom der var p*sse koldt, men det var dejligt lige at røre sig lidt.
På min nyerhvervede iPhone har jeg fået en app der hedder Endomondo, hvor der er en gps der f.eks. måler hvor langt og hvor hurtigt man løber samt hvor mange kalorier man forbrænder, så det er vildt smart! Derudover kan man også følge hinanden. F.eks. har jeg tilføjet søs, så vi kan se hvornår vi hver især har været ude at løbe, så man enten lige kan give et klap på skulderen eller et spark bagi ;-)

Jeg fik tidligere på dagen en vild lyst til sushi, så det var da det min aftensmad skulle bestå af, og det er så nemt at lave. Jeg lavede med laks og rejer. Derudover kom jeg mango, rød peber, gulerod og agurk i. Dertil soya, ingefær og wasabi. Jeg lavede også lidt edamame bønner til, med ristede sesamfrø og citronsaft over. Se processen og billeder herunder:


Alle ingredienser
Rullen er klar












Og det færdige resultat:


Sushi det mætter godt, så jeg kunne ikke spise det hele. Eller i hvert fald ikke alle edamamebønnerne :-)

På onsdag går turen til KBH sammen med søs. Jeg glæder mig utrolig meget til at komme derover og bare bruge tiden på at hygge mig :-) OG se om jeg ikke kan finde en ny ting eller to til mig selv ;-)
Nu må vi se om vejene ser lidt bedre ud i morgen så jeg evt. kan komme ud og løbe igen i morgen. Jeg er godt nok blevet lidt hub på at løbe for tiden så det er bare så skønt! Jeg og søs vil begge gerne op og løbe 10 km, og vi er godt på vej, så nu er det bare med at klø på!

Sov godt derude!

fredag den 27. januar 2012

ENDELIG er jeg med på iPhone bølgen

JA, du læste rigtigt. Nu kunne jeg altså ikke vente mere, så i dag gik jeg ned i 3 butikken i Aalborg og købte en iPhone 4, og jeg er allerede meget glad for den! :-) Jeg har simpelthen gået og ventet og ventet på hvornår jeg skulle købe den, men det blev altså i dag. Det er dejligt endelig at være lidt med på "beatet", for jeg er ærlig talt ved at være lidt små træt af en gammel Nokia telefon der er flere år gammel (men som stadig fungerer!). Jeg har kigget meget på forskellige abonnementer osv., men det endte altså med at valget faldt på selskabet 3. Jeg var som sagt nede i butikken for at købe den, og det var meget god service jeg oplevede - som jeg slet ikke opfattede som en normal sælger, men mere som en venlig og hjælpsom person :-) Derudover fixer de at mit nummer allerede bliver flyttet over til 3 på mandag - DET kan man kalde hurtig nummerflytning.
Jeg har selvfølgelig allerede været inde og hente spillet Wordfeud, og er i gang med en lille battle mod søs (og sikkert svoger der er en smule misundelig ;-) )
Du ser vidunderet her:


Lækre sager!
I dag har jeg været henne på skolen til en kort mentorsamtale, hvorefter jeg mødtes med to veninder på Baresso for at få en kop kaffe mens vi aftalte 1. skoledag for de nye studerende, da vi skal være tutorer for de nye finansøkonomer der starter 1/2. Det glæder jeg mig meget til.

Jeg må indrømme at kuren har stået lidt på stand-by de seneste dage, ikke mindst fordi jeg (især i dag) har haft ret grumme tømmermænd (FØJ). I går var jeg i byen med jobbet, og der får den aldrig for lidt! så har jeg vist ikke sagt for meget ;-) Generelt de seneste uger har jeg været en del i byen, og fået en del alkohol, der jo desværre ikke er noget der gør noget godt for ens krop. Jeg tror at jeg vil prøve at sætte kuren i fokus, og prøve at holde (så vidt muligt) igen med alkoholen - for den BREMSER bare alt + at jeg altid er dårlig dagen efter! Så måske det skal prøves ;-)

I morgen byder dagen på en tur til Hou for at hjælpe søs og svoger, god weekend! :-)

onsdag den 25. januar 2012

RUN for it!

For et par år siden løb jeg meget. Jeg vil rigtig gerne begynde at løbe igen, både fordi det er sundt for kondien, psyken og for helbredet :-) Det hjælper utrolig meget at løbe en halv times tid nogle gange ugentligt, og jeg føler mig meget friskere end hvis jeg ikke løber. Især når det er ude i den friske luft, og det bliver bestemt ikke dårligere af at der er lidt frost. Jeg kan også den sidste uges tid se på min hud at den bliver pænere og pænere jo mere jeg er udenfor. MEN man skal passe på, for der kan dælme være glat udenfor - har selv prøvet det på egen krop. Jeg har nemlig været ved at skvatte et par gange, og det vil jeg helst ikke! :o)
Jeg har både været ude at løbe mandag og tirsdag. Tirsdag lavede jeg dog min rute lidt længere så den kom op at runde de 4 km. Det er dejligt endelig snart at være god til at løbe igen, så nu er der håb forude ;-) Man skal dog bare være varsom med at løb på asfalt kan være meget belastende for benene/knæene. Derfor er det vigtigt at variere løb med anden motion. Nu er jeg jo meldt ind i Fitness World, så her ville det være oplagt evt. at gå til noget holdtræning jævnligt. Holdene bliver bare fyldt meget hurtigt op, så det er med at være hurtigt ude og melde sig til nogle af holdene flere uger i forvejen. Det passer meget godt med at jeg gerne vil planlægge min tid bedre.

I går var en meget travl dag. Først var jeg på job fra 8:30-16, derefter løb jeg en tur, og kl. 18:30 var jeg ude med to veninder for at fejre at vi endelig var færdige med eksamen. Det gjorde vi ved at tage på tapasrestaurenten Pingvin i Aalborg, hvor vi fik MEGET god mad og vin. Derefter tog vi ud og fik et par øl og Crowmoor Ciders :-) Det var slet ikke tosset, og vi hyggede os gevaldigt!

Når jeg har løbet syntes jeg altid det er spændende at se, hvor langt det egentlig har været, også for på den måde hele tiden at kunne forbedre sig, både tidsmæssigt men også afstandsmæssigt. Jeg bruger stort set altid Iforms Ruteplanner på deres hjemmeside. De har lavet den om for nylig så man nu også kan taste vægt, tid osv. ind for at finde ud af hvor mange kalorier man har forbrændt og hvor hurtigt man har løbet. Min rute jeg løb i går kan du se her:



Jeg syntes, at det er en fin tur. Jeg kan godt lidt at løbe ude i Hasseris området (der er det "finere" kvarter i Aalborg), da der altid er nogle enormt flotte huse og andet at kigge på, så føles det pludselig ikke så hårdt at løbe som hvis det f.eks. er på et løbebånd.
I dag har jeg dog besluttet ikke at løbe, for at give benene en lille pause, men i morgen er jeg på den igen. Enten i form af Fitness World eller løbetræning i det fri :-)
Hvis ikke du løber men gerne vil så husk at det er vigtigt altid at starte lige så stille ud. Man kan jo altid bygge ovenpå, og lige pludselig går det hurtigt med at komme i form. Modsat går det også hurtigt den anden vej hvis man ikke får trænet i nogle uger. Ellers er det bare at komme i tøjet og ud og nyde det gode vejr!

God onsdag (nu er der kun 2,5 dage til weekend ;-) )