søndag den 22. april 2012

Agurkesuppe med rejer

Så er det søndag, og en regnfuld en af slagsen! Jeg havde planlagt at løbe en tur, men jeg venter og ser om det eventuelt klarer op senere på dagen :-) Så nu står dagen på skrivning af projekt. I går var jeg ude og shoppe lidt, og jeg fik købt et par ting eller 5 ;-) Det er dejligt med lidt nyt til gaderoben. Jeg fik købt et par nye jeans, en bluse fra SamsøeSamsøe, en bluse og en skjorte fra H&M. Derudover købte jeg nogle krydderurtepotter fra Bodum og et lædercover fra Tiger of Sweden til min iPhone :-)

Den anden dag lavede jeg en utrolig sund kold agurkesuppe med rejer. Jeg tilføjede lidt champignoner sammen med rejerne, men dem vil jeg undlade en anden gang, for syntes det smager bedre uden.
Opskriften får du her:

Agurkesuppe med rejer
2 personer

5 dl youghurt naturel eller A38
Salt
1-2 fed hvidløg
2 agurker
Peber
Mynte, dild eller anden krydderurt
150 g rejer

Rejerne svitses i en gryde sammen med chiliolie og lidt krydderier. Agurkerne skæres i store stykker og kommes i en blender med resten af ingredienserne. Jeg plejer ikke at skrælle agurkerne. Det blendes til det er en fin masse, smages til med salt og peber. Kommes i en skål, stilles på køl, og serveres kold med de varme rejer. Jeg kan godt lide hvis rejerne er en smule stærke, fordi det er en fin kontrast til den milde suppe. Smager godt med brød til, prøv eventuelt et lækkert groft foccaciabrød. Se opskriften på det her.




Det er en lækker suppe, og jeg vil anbefale at lave et brød til, da det ellers ikke er så mættende, men hvis man undgår dette er det en super god slankende suppe :-)

God søndag

//Trine aka Tulle

tirsdag den 17. april 2012

Grøn linsesalat med rødder

Så kom dagen hvor jeg fik afprøvet at lave linser. Jeg har hørt meget om dem og at de skulle være rigtig sunde. Jeg fandt en opskrift med grønne linser i min Christian Bitz bog Verdens Bedste Kur. Det er en linsesalat. Jeg har kun smagt røde linser én enkelt gang i en suppe, og det smagte godt, så nu ville jeg altså selv prøve krafter med det :-)
De linser jeg købte var de grønne Le-Puy linser (kan fås i Super Brugsen):

Der er mange i en pose på 400 g, og jeg har fået fortalt at det godt kan betale sig at købe gode kvalitetslinser. Posen ovenfor kostede 26,95 kr.
Opskriften på linsesalaten kommer her:

Grøn linsesalat med rødder
1 person
50 g grønne linser, kogt som anvist på pakken
1 gulerod, revet
1/4 grapefrugt, skåret i fileter
12,5 g revet ost
½ rødbede, skåret i tynde skiver
Dild
Rødkål
½ spsk valnøddeolie (de havde jeg ikke, så det undlod jeg)

Vand hældes fra linserne. Tilsæt gulerod og dild, mens linserne stadig er lune. Smag til med salt og peber. Vend med ost og resten af ingredienserne. Server straks.

Jeg havde det med som frokost i skolen en dag og så ud således:


Det smagte godt, men jeg tror lige jeg skal vende mig til smagen af linser. Jeg syntes at de er en anelse melet, men ved ikke om det kun er den ene type (altså de grønne linser) der smager sådan eller om det er generelt. Jeg tror jeg vil se om jeg ikke kan finde nogle flere opskrifter med linser :-)

God tirsdag aften!

// Trine

søndag den 8. april 2012

Søndags hygge

Så er påskens dage snart gået, men heldigvis er der endnu en fridag i vente! I dag er "bare" gået med noget så kedeligt som at lave lektier :-( Så nu er der velfortjent afslapning på sofaen med vindruer og en lækker kop kushmi te, købt i Salling... mmm! Det er hårdt tiltrængt med lidt sundere guf, fordi jeg ikke har holdt madplanen for ugen. Jeg har været på familiebesøg nogle dage, og ellers haft en del gruppearbejde, hvor det ikke har været helt nemt at holde.. I know.. Det er fordi jeg har rygrad som en regnorm!!!

Her er søndagens hygge til søndagsfilmen:


God søndag aften, og nyd nu din fridag i morgen :-)

tirsdag den 3. april 2012

Bagt rødbedesalat

Så er det 2. dag på madplanen. Jeg har gruppearbejde i skolen for tiden, fordi vi er ved at lave et større projekt, så der er en del at se til. I går havde en i min gruppe taget hindbærsnitter med.. Sådan en kunne jeg ikke sige nej til :-) Jeg tænker ikke så meget over det, for så skal jeg jo bare spise sundere de andre dage, og det er jo også sådan det skal være. For hvis først jeg siger til mig selv at jeg SLET ikke må synde.. tjaa så går det altså galt :-)
I går fik jeg bagt rødbedesalat til frokost, og det smager altså bare så godt. Det syntes jeg helt bestemt du skal prøve, for det er også godt til madpakken! Opskriften kommer herunder:

Bagt rødbedesalat
1 person

200 g rødbeder
10 stk. cherrytomater
1 forårsløg
1 fed hvidløg
Evt. brøndkarse (det har jeg ikke brugt før, og det smager fint uden)

Dressing:
1 spsk. frisk rosmarin (jeg brugte persille i stedet)
1,5 dl cremefraiche 9 % (jeg brugte A38, men det er også godt med f.eks. Skyr)
2 spsk olivenolie
Salt og peber
1 spsk frisk eller syltet ingefær

Rødbederne skrælles og skæres i tynde bjælker, hvorefter de lægges i et fad med lidt olivenolie over. Drysses med salt og peber og bages ved 200 grader i ca. 25-30 minutter. Afkøles når de er færdige.

Når de er afkølede, blandes de med tomater, fintskåret forårsløg, revet hvidløg (samt evt. brøndkarse). Dressingen blandes og hældes over.
Bon Appetite!
P.S Det mætter rigtig godt :-)


Mandagens frokost

Nu vil jeg lave dagens lektier og senere på job :-) God tirsdag!

søndag den 1. april 2012

Madplan for uge 14

Så har jeg været et smut hjemme hos familien i dag, men vejret var desværre ikke så godt som lovet, så det var lidt ærgerligt! MEN det var rigtig hyggeligt alligevel, og selvom det blæste sad vi udenfor og fik frokost :-)

Jeg har nu fået kreeret en madplan for næste uge. Det kan godt være der bliver byttet lidt rundt på nogle af dagene eller at jeg evt. spiser det samme to dage i træk. Det er især lidt nemmere til frokost. Jeg har lige bagt nogle rødbeder jeg skal bruge til madpakken i morgen :-)

OG jeg kom ud at løbe i morges, så det var rigtig rart! Jeg kom op på 3,73 km på 27:36 min. Det syntes jeg er okay, så nu gælder det "bare" om at løbe længere og hurtigere :-) Se de forskellige data på dette billed:


Jeg bruger det program der hedder Endomondo der er en app til iPhonen. Det er rigtig smart, og jeg syntes det er en motivationsfaktor at jeg kan se (og også mærke) at jeg bliver bedre og bedre til at løbe :-)

Min madplan for næste uge går ud på at jeg "kun" må få brød, ris, pasta osv. (altså stivelse) 3 dage om ugen, og ellers er det bare masser af salat, frugt og grønt. Løbende i ugen vil jeg lægge opskrifterne ind, hvis det er nødvendigt på de forskellige opskrifter :-) Den ser ud således:

Mandag:
Morgen: 1 æg + 1 grape
Mellem: Bladselleri
Frokost: Bagt rødbedesalat
Mellem: 2 gulerødder
Middag: 1 Nupo shake og 1 banan (fordi jeg skal på job)

Tirsdag:
Morgen: Havregrød + 1 æg
Mellem: 15 mandler
Frokost: Linsesalat
Mellem: Snackpeber
Middag: 1 Nupo shake og 1 banan (fordi jeg skal på job)

Onsdag:
Morgen: 1 æg + 1 æble
Mellem: 2 gulerødder
Frokost: Mozzarellasalat
Mellem: Agurk
Middag: 1 Nupo shake og 1 banan (fordi jeg skal på job)

Torsdag:
Morgen: Havregrød med bær og kanel
Mellem: Snackpeber
Frokost: 1 rugbrød m. tunsalat + grønt
Mellem: 15 mandler
Middag: Pasta med broccoli og chili

Fredag:
Morgen: 1 æg + 1 æble
Mellem: 2 gulerødder
Frokost: Mozzarellasalat
Mellem: Agurk
Middag: Laks med grøntsager

Lørdag:
Morgen: Havregrød med bær og kanel
Mellem: 15 mandler
Frokost: Salat af fennikel med rugbrød
Mellem: Frugt
Middag: Dijonkylling

Søndag:
Morgen: Omelet
Mellem: 2 gulerødder
Frokost: Alt godt fra havet salat
Mellem: Bladselleri
Middag: Rester

Det er ikke sikkert jeg kommer til at følge den 100 % sidst på ugen, fordi jeg skal hjem til søs et par dage for at hjælpe med nogle ting, så der kan jeg ikke helt leve efter planen, men vil bestemt gøre mit bedste.
Jeg vil nu give min hud en peeling og farve mine øjenbryn, har nemlig prøvet at købe en farve der hedder brunsort så den skal nu prøves for første gang! :-)
God søndag aften :-)

Frugtboost

Så er denne weekend snart ovre! Jeg smutter en tur hjem til familien (søs, bror og svoger) her om nogle timer, så det er så dejligt at solen skinner! :-) Jeg kan slet ikke forstå at de (vejrguderne) har lovet (eller varslet!) sne i næste uge!!! SNE?!?!? Normalt kan jeg godt lide sne, men det hører sig bedst til i vintermånederne, og kalenderen siger altså at der er forår!!! :-) Nu må vi se om forudsigelserne holder skik, for vi ved jo at det ikke altid er tilfældet ;-)

Jeg har lavet en madplan for hele næste uge, som jeg ligger ind her til aften, og så i løbet af ugen ligger jeg opskrifter ind, men jeg advarer ... Mandag, tirsdag og onsdag bliver ikke så spændende (mht. aftensmad), fordi jeg skal på job alle dage! Dog er der også et par nye opskrifter jeg glæder mig til at prøve af :-) Bl.a fra Lene Hanssons bog Turboslank.

Anyway .. som overskriften lyder så har jeg en super lækker morgenmadsopskrift til dig som jeg helt sikkert syntes du skal prøve. Den kommer fra Christian Bitz' bog Verdens Bedste Kur, og jeg har spist det et par gange. Man har egentlig til flere dage, men det kan godt blive lidt kedeligt at spise det samme igen og igen. Det er lidt mærkelige mængder, men det er fordi jeg omskriver det så det passer til 1 person :-)

Frugtboost
1 person

½ appelsin, skåret i tern
½ æble, skåret i tern
3 vindruer, delt i halve
½ kiwi, skåret i tern
6 g bær
½ passionsfrugt
1/4 mango, skrællet, og skåret i tern
1 dl kærnemælk
1/4 banan
1,25 dl æblemost
2 blade frisk mynte

Kom aftenen før den udskårne frugt pånær banan i en dyb tallerken eller skål og forsegl med film. Det sættes på køl til næste morgen. Saften (most og kærnemælk) hældes over al frugten, banan tilsættes. Pynt med mynte.
Serveres med 1 blødkogt æg - og du har nu et komplet morgenmåltid! :-)

Det ser da lækkert ud!
Bemærk forresten stellet. Jeg har nemlig næsten lige købt nye tallerkner og kopper fra Marie Sohl, og jeg syntes egentlig at det er ret fint! :o) Så mit det gamle bliver overdraget til bettebror :-)

Jeg vil lige ud og løbe en lille tur inden turen går nordpå, men rigtig god søndag! :-)