søndag den 7. oktober 2012

Grøn karry kylling

Efter lang tid hvor jeg simpelthen ikke har haft så meget tid til at skrive herinde, syntes jeg det er på tide at der bliver gjort noget ved det :-)
På grund af opgaveskrivning havde jeg lige brug for et afbræk til at lave et lækkert aftensmåltid, inden den igen står på at skrive opgave... Det er ikke særlig tit (for ikke at sige aldrig), jeg laver indisk eller asiatisk mad selvom jeg rigtig godt kan lide det! Jeg tror det er mangel på inspiration der gør det, for som regel lyder det ret nemt at bikse en ret sammen.
I dag har jeg altså lavet grøn karry kylling for første gang. Det blev egentlig ikke så stærkt som jeg troede det ville blive, men opskriften er som følger:

Grøn karry kylling

400 g kyllingebryst (eller 2 stk.)
Salt
2 fed hvidløg
1 løg
1 æble
3 gulerødder
Olie
1 spsk. grøn karrypasta
2 dl kogevand fra kyllingen
1 dåse kokosmælk, 400 ml
salt og peber
2 gulerødder i skiver
1 rød peberfrugt
200 g sukkerærter (jeg kunne ikke finde nogen i supermarkedet, så jeg undlod sukkerærter)

Mangosalat:
1 mango i tern
2 håndfulde koriander (da jeg ikke er fan af koriander brugte jeg lidt mynte i stedet)
Lidt hakket chili
Limesaft
Evt. kokosflager

Tilbehør:
Grove ris eller quinoa´

Kom kyllingebrysterne i en gryde med kogende, saltet vand og kog dem møre og gennemtilberedte ved middelvarme. Det tager 12-18 minutter, alt efter størrelsen på brysterne. Lad kyllingen trække 5 minutter i kogevandet. Tag kyllingen op og pluk den.
Hak imens hvidløg og riv løg, æble og gulerødder. Sautér grøntsageren i lidt olie i en stor varm gryde. De må gerne få 5-6 minutter, men skal ikke tage farve. Kom karryen ved og lad den stege kort, til den dufter. Hæld kokosmælk på og lad saucen simre i 15-20 minutter, eller til grøntsagerne er helt møre.
Blend saucen og kom gulerødder, peberfrugt, sukkerærter og kylling i. Lad det hele koge op og simre i et minut og smag til med salt og peber.
Vend mango, koriander og chili med en smule limesaft og top retten med mangosalat og kokos.
Servér straks med kogte ris til, og top med mangosalaten.
Jeg brugte fuldkornsris. Jeg vil anbefale at veje risene og spise 60 g ris hvis du er på skrump :-) Bon appetit!

Selvom det hedder "grøn karry" blev retten altså gul, men smagte rigtig dejligt :-) Du kan se hvad jeg fik ud af den herunder:




God søndag aften

// Trine



 

søndag den 10. juni 2012

Rustik tomatsuppe

Efter nogle dage hvor jeg har lagt syg, og stadig gør det, syntes jeg det var på tide at lave en god gang tomatsuppe. Jeg har aldrig lavet tomatsuppe før, så en gang skulle jo være den første, og jeg blev bestemt ikke skuffet. Det er en rustik suppe, hvor alle ingredienser mere eller mindre er synlige, altså har jeg ikke blendet suppen.
Opskriften kommer nedenfor:


Rustik tomatsuppe
2 personer


4 tomater
1 rød peberfrugt
6 fed hvidløg med skal1 lille løg, hakketlidt olie til stegning7 dl tomatjuice½ bundt basilikum, hakketsalt og peber

ENDVIDERE:1 bøffelmozzarellalidt ekstrajomfruolivenoliestrimlet basilikumgroft brødSautér løget i lidt olie i en varm gryde, og kom tomatjuice på. Tag peberfrugten ud af posen, når den er kølet lidt af, og pil skindet af den. Flæk den, og skrab kernerne ud. Hak kødet groft. Kom tomat, peberfrugt, hvidløg og basilikum i suppen, og lad det simre i 10 minutter. Smag til med salt og peber, og servér straks med grove stykker af mozzarella, lidt olivenolie, basilikum og groft brød til.


Fjern blomsten på tomaterne med en lille kniv. Læg tomater, peberfrugt og hvidløgsfed i et ovnfast fad, og gril dem i en 200° varm ovn. Tag tomaterne ud, når skindet er begyndt at løsne sig, og hvidløget, når det er blødt – det tager ca. 10 minutter. Tag peberfrugten ud efter ca. 15 minutter, eller når den har mange sorte pletter. Kom peberfrugten i en frysepose, og luk den tæt. Klem hvidløgsfeddene ud af skallerne, og hak dem groft. Tag skindet af tomaterne, og hak kødet groft.
Resultatet blev således:


Bon appetit!
Nu vil jeg vende tilbage til dynen på sofaen :-)
// Trine aka Tulle

tirsdag den 29. maj 2012

God salat med carpaccio

Søs og jeg deler ofte opskrifter når der er noget vi syntes er godt :-) Jeg har på det seneste fået en del gode ideer fra hendes side af og denne salat er ingen undtagelse. Jeg faldt over et tilbud på noget carpaccio (marineret oksekød der ofte bruges til en slags tapas) i Rema 1000 forleden og købte et par pakker af det. I pakken var der også en lille pose med parmesanost som går godt i spænd med kødet. Jeg prøver, så vidt muligt at skære lidt ned på kulhydrater og stivelse, såsom brød, pasta, kartofler osv., hvorfor denne salat er perfekt.

Til salaten har jeg brugt følgende:

Carpaccio
Ruccolasalat
Radiser (der er i højsæson lige nu - bonus!)
Tomat
Forårsløg
Parmesan
Æg (for at tilføre lidt flere proteiner)
Citronolie

Resultatet blev som følger:


Bon Appetit!
 Det er en ret god mixet salat, og jeg syntes egentlig at ægget passer meget godt ind i salaten også, selvom det måske lyder som en underlig blanding :-) Det ser måske ikke ud af meget, men jeg var ret sulten inden jeg lavede den, og er fuldt ud mæt nu - altså på den gode måde ;-) Jeg ved at det ikke er sidste gang jeg laver salaten, og syntes bestemt også du skal prøve den!

Nu må jeg hellere vende tilbage til eksamenslæsningen, god dag!

// Trine aka Tulle

søndag den 27. maj 2012

Middags pastaret

Så har der igen været stilhed på bloggen et stykke tid. Grunden til det er bl.a det super gode vejr der især har været de sidste dage! Det er simpelthen bare så godt at solen er begyndt at komme :-) Jeg er begyndt at rydde lidt ud i køleskabet og fryseren for at få brugt alt jeg har før det bliver dårligt. Jeg har nemlig så meget i fryseren at den næsten ikke kan lukkes ;-) Her til aften lavede jeg en frisk pastasalat af grovpasta. Det blev rigtig godt, og jeg forstår ikke at jeg ikke har lavet det noget oftere taget i betragtning af hvor nemt det egentlig var.
Jeg kogte den friske grovpasta. Hertil kom jeg følgende ingredienser:
Tomat
Friskhakket persille
Lidt citronolie
Spæde salatblade
Puck feta
Forårsløg
4 stykker serranoskinke jeg lavede sprøde i mikroovnen (de skal kun have et par minutter på en tallerken)
Det kom til at se ud således:

Det var rigtig lækkert og mættende! Nu vil jeg nyde resten af min søndag aften med film og Globaløkonomi læsning da eksamen er lige om hjørnet.
God aften og husk nu at nyde vejret ;-)

// Trine aka Tulle

søndag den 22. april 2012

Agurkesuppe med rejer

Så er det søndag, og en regnfuld en af slagsen! Jeg havde planlagt at løbe en tur, men jeg venter og ser om det eventuelt klarer op senere på dagen :-) Så nu står dagen på skrivning af projekt. I går var jeg ude og shoppe lidt, og jeg fik købt et par ting eller 5 ;-) Det er dejligt med lidt nyt til gaderoben. Jeg fik købt et par nye jeans, en bluse fra SamsøeSamsøe, en bluse og en skjorte fra H&M. Derudover købte jeg nogle krydderurtepotter fra Bodum og et lædercover fra Tiger of Sweden til min iPhone :-)

Den anden dag lavede jeg en utrolig sund kold agurkesuppe med rejer. Jeg tilføjede lidt champignoner sammen med rejerne, men dem vil jeg undlade en anden gang, for syntes det smager bedre uden.
Opskriften får du her:

Agurkesuppe med rejer
2 personer

5 dl youghurt naturel eller A38
Salt
1-2 fed hvidløg
2 agurker
Peber
Mynte, dild eller anden krydderurt
150 g rejer

Rejerne svitses i en gryde sammen med chiliolie og lidt krydderier. Agurkerne skæres i store stykker og kommes i en blender med resten af ingredienserne. Jeg plejer ikke at skrælle agurkerne. Det blendes til det er en fin masse, smages til med salt og peber. Kommes i en skål, stilles på køl, og serveres kold med de varme rejer. Jeg kan godt lide hvis rejerne er en smule stærke, fordi det er en fin kontrast til den milde suppe. Smager godt med brød til, prøv eventuelt et lækkert groft foccaciabrød. Se opskriften på det her.




Det er en lækker suppe, og jeg vil anbefale at lave et brød til, da det ellers ikke er så mættende, men hvis man undgår dette er det en super god slankende suppe :-)

God søndag

//Trine aka Tulle

tirsdag den 17. april 2012

Grøn linsesalat med rødder

Så kom dagen hvor jeg fik afprøvet at lave linser. Jeg har hørt meget om dem og at de skulle være rigtig sunde. Jeg fandt en opskrift med grønne linser i min Christian Bitz bog Verdens Bedste Kur. Det er en linsesalat. Jeg har kun smagt røde linser én enkelt gang i en suppe, og det smagte godt, så nu ville jeg altså selv prøve krafter med det :-)
De linser jeg købte var de grønne Le-Puy linser (kan fås i Super Brugsen):

Der er mange i en pose på 400 g, og jeg har fået fortalt at det godt kan betale sig at købe gode kvalitetslinser. Posen ovenfor kostede 26,95 kr.
Opskriften på linsesalaten kommer her:

Grøn linsesalat med rødder
1 person
50 g grønne linser, kogt som anvist på pakken
1 gulerod, revet
1/4 grapefrugt, skåret i fileter
12,5 g revet ost
½ rødbede, skåret i tynde skiver
Dild
Rødkål
½ spsk valnøddeolie (de havde jeg ikke, så det undlod jeg)

Vand hældes fra linserne. Tilsæt gulerod og dild, mens linserne stadig er lune. Smag til med salt og peber. Vend med ost og resten af ingredienserne. Server straks.

Jeg havde det med som frokost i skolen en dag og så ud således:


Det smagte godt, men jeg tror lige jeg skal vende mig til smagen af linser. Jeg syntes at de er en anelse melet, men ved ikke om det kun er den ene type (altså de grønne linser) der smager sådan eller om det er generelt. Jeg tror jeg vil se om jeg ikke kan finde nogle flere opskrifter med linser :-)

God tirsdag aften!

// Trine

søndag den 8. april 2012

Søndags hygge

Så er påskens dage snart gået, men heldigvis er der endnu en fridag i vente! I dag er "bare" gået med noget så kedeligt som at lave lektier :-( Så nu er der velfortjent afslapning på sofaen med vindruer og en lækker kop kushmi te, købt i Salling... mmm! Det er hårdt tiltrængt med lidt sundere guf, fordi jeg ikke har holdt madplanen for ugen. Jeg har været på familiebesøg nogle dage, og ellers haft en del gruppearbejde, hvor det ikke har været helt nemt at holde.. I know.. Det er fordi jeg har rygrad som en regnorm!!!

Her er søndagens hygge til søndagsfilmen:


God søndag aften, og nyd nu din fridag i morgen :-)