fredag den 27. januar 2012

ENDELIG er jeg med på iPhone bølgen

JA, du læste rigtigt. Nu kunne jeg altså ikke vente mere, så i dag gik jeg ned i 3 butikken i Aalborg og købte en iPhone 4, og jeg er allerede meget glad for den! :-) Jeg har simpelthen gået og ventet og ventet på hvornår jeg skulle købe den, men det blev altså i dag. Det er dejligt endelig at være lidt med på "beatet", for jeg er ærlig talt ved at være lidt små træt af en gammel Nokia telefon der er flere år gammel (men som stadig fungerer!). Jeg har kigget meget på forskellige abonnementer osv., men det endte altså med at valget faldt på selskabet 3. Jeg var som sagt nede i butikken for at købe den, og det var meget god service jeg oplevede - som jeg slet ikke opfattede som en normal sælger, men mere som en venlig og hjælpsom person :-) Derudover fixer de at mit nummer allerede bliver flyttet over til 3 på mandag - DET kan man kalde hurtig nummerflytning.
Jeg har selvfølgelig allerede været inde og hente spillet Wordfeud, og er i gang med en lille battle mod søs (og sikkert svoger der er en smule misundelig ;-) )
Du ser vidunderet her:


Lækre sager!
I dag har jeg været henne på skolen til en kort mentorsamtale, hvorefter jeg mødtes med to veninder på Baresso for at få en kop kaffe mens vi aftalte 1. skoledag for de nye studerende, da vi skal være tutorer for de nye finansøkonomer der starter 1/2. Det glæder jeg mig meget til.

Jeg må indrømme at kuren har stået lidt på stand-by de seneste dage, ikke mindst fordi jeg (især i dag) har haft ret grumme tømmermænd (FØJ). I går var jeg i byen med jobbet, og der får den aldrig for lidt! så har jeg vist ikke sagt for meget ;-) Generelt de seneste uger har jeg været en del i byen, og fået en del alkohol, der jo desværre ikke er noget der gør noget godt for ens krop. Jeg tror at jeg vil prøve at sætte kuren i fokus, og prøve at holde (så vidt muligt) igen med alkoholen - for den BREMSER bare alt + at jeg altid er dårlig dagen efter! Så måske det skal prøves ;-)

I morgen byder dagen på en tur til Hou for at hjælpe søs og svoger, god weekend! :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar