fredag den 6. januar 2012

Planlægning, planlægning, planlægning...

Her på 1. dag hvor jeg har prøvet at følge planen "Verdens bedste kur" har jeg indset at det kræver lidt mere planlægning end først antaget at være på kur. Det er især madlavningen der kræver lidt ekstra tid og ingredienser :-)
Men det er dejligt at prøve lidt nyt, for jeg kan mærke at jeg var blevet lidt træt af ikke at spise så varieret som jeg måske burde. Eneste minus er dog at det er en lidt dyrere anskaffelse af fødevarer, fordi der er nogle ingredienser mit køkken ikke har set skyggen af før, men det er sikkert kun den 1. uge - håber jeg ;-)
Jeg fandt i sær ud af at det kræver planlægning af dagligdagen for at det skal blive en succes. Jeg var nemlig på arbejde i dag fra 10-14 og der er ikke nogen frokostpause. Det resulterede altså i at jeg først fik frokost kl. 14:45, hvor i mod jeg plejer at få det senest kl. 13. Det får mig måske til at lyde lidt emsig, men det gør altså en stor forskel! Jeg har det nemlig med at gå sukkerkold hvis ikke jeg spiser så regelmæssigt som muligt ;-) OG så er det jeg bl.a. begynder at improvisere med alt muligt der ikke har set skyggen af sundhed. Ét af mine nytårsfortsætter var også at planlægge min tid bedre, så det starter jeg altså med fra dd. :-)
I morges fik jeg Havregyld med skyr - og det smagte rigtig godt, samtidig med at det var meget mættende, så herunder får i opskriften. Jeg undskylder for de lidt mærkelige måleforhold men alle opskrifterne er næsten til 4 personer, og da jeg kun skal lave til mig selv har jeg altså delt opskriften med 4 så I får den til 1 person ;-) Opskriften er som følger:

Havregyld med skyr
1 person

0,75 dl hyldeblomstsaft
0,75 dl grovvalsede havregryn
1 dl skyr
12,5 g grofthakket nødder (jeg brugte hasselnødder og mandler)
37,5 g bær eller frugt i tern (jeg skar et halvt lille æble i små tern)

Hyldeblomstsaften hældes over havregrynene som skal trække i 5-10 minutter. Det vendes med skyr, og toppes med nødder og frugt. Lækkert og nemt!


  
Der er vist ikke meget mere at sige end ENJOY! - OG god weekend :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar