fredag den 20. januar 2012

2 x 10 = Fri

Så er eksamen overstået! Eller det blev den egentlig i onsdags, men har ikke lige haft tid til at komme omkring bloggen :-)
I den mundtlige eksamen fik jeg 10 og onsdag fik jeg svaret på den skriftlige eksamen fra d. 5/1, hvor jeg også fik 10! SÅ jeg var bare rigtig glad, fordi jeg var ret nervøs for hvordan den skriftlige eksamen var gået. Der er nemlig nogle fra klassen der desværre er dumpet, og derfor skal tage prøven om.
Nu er jeg så den heldige ejer af at have fri til d. 1. februar, bortset fra at jeg skal på arbejde en del i næste uge, men jeg har FRI fra skole - og det er dejligt! For jeg syntes godt nok at jeg har læst lige lovlig meget lige siden jul. OG det har været hverdag - så jeg er ret træt af at læse nu, haha :-)
At jeg har haft travlt med eksamenslæsningen gør desværre også at jeg ikke har tabt mig overhovedet :-( det er utrolig træls at have "spildt" så mange dage på ingenting, men grunden til det er at jeg bare har taget den lette løsning når jeg skulle have noget at spise, fordi det skulle gå hurtigt. MEN MEN MEN heldigvis har jeg ikke taget på så det er godt!
Jeg drager mod København et par dage fra d. 1. - 3. februar sammen med søs. Jeg har et mål om at tabe 1 kg inden da. Jeg var på vægten i går så det er det jeg går ud fra. Det vil altså også sige at jeg har ca. 1½ uge. Derfor står den på salat, salat og atter salat - selvfølgelig med variationer ;-) Jeg kan selvfølgelig også spise andet end salat, men jeg trænger simpelthen til en ordentlig udrensning - ikke mindst i forhold til min hud, der virkelig har lidt under min eksamenslæsning. Så nu skal jeg have en fin hud til 1. februar, som egentlig har min første prioritet, og jeg ved af erfaring at hvis man spiser en del grønt, tjaa så bliver ens hud altså bare meget sund, og det sker egentlig meget hurtigt.
Nu jeg har fri nogle dage har jeg en STOR to-do liste jeg skal have lavet inden jeg begynder i skole igen, så den vil jeg lave i dag.

Jeg har næsten lige overstået en lille løbetur i den morgenfriske luft på 3,5 km., men jeg løb lidt varsomt, for der er dælme lidt glat ude - så pas på hvis du skal ud! :o)
Morgenmaden bestod af ét stk blødkogt æg, en grape og en kop te :-)


Det er måske ikke den store kulinariske oplevelse, men mæt det bliver man :-)

God fredag og god weekend!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar