fredag den 2. marts 2012

Fisk en Papillotte

Som overskriften lyder så fik jeg fisk forleden til middag! Det er rigtig sundt, men desværre er det ikke så ofte jeg spiser det, selvom man egentlig burde :-)
Der er herligt vejr i dag! Det er simpelthen så lækkert, så jeg drager senere en lille tur nordpå hjem til mine to heste for at ride en tur. Der findes ikke noget bedre :-) Jeg er nemlig så heldig at have fri i dag, men indtil videre har dagen blot stået på at skrive ansøgninger for at finde en praktikplads i en bank, for nu skal der til at ske noget. Jeg skal i praktik i 3 måneder til august og glæder mig umådelig meget.

Opskriften på fisk en papillotte lyder rigtig som Skrubbe en Papillotte, men da jeg kun havde torsk i fryseren blev det altså til torsk en papillotte. Det er små fiskepakker med grøntsager i ovnen.

Opskriften får du her:

Torsk en Papillotte
4 personer
500 g fisk
200 g spidskål, fintsnittet
1 fennikel, skåret tyndt
1 bdt. estragon, skåret groft
2 dl. hyldeblomstsaft

Fisken lægges ovenpå grøntsagerne i bagepapir og folie med estragon, hyldeblomstsaft, salt og peber. Der laves 4 pakker i alt. Pakkerne lukkes godt og sættes i et fad. Bages i ovnen i ca. 20 min. ved 160 grader.
Det skal lige siges at mine torskepakker slet ikke var færdige efter 20 min., så det endte med at de næsten fik dobbelt så lang tid.
Jeg lavede en lille salat til med revet gulerod, tomat, fuldkornsris og rød peberfrugt.

Fisken klar til at blive pakket

Fiskepakkerne


Velbekomme!
Jeg syntes at det smagte fint (bortset fra at der var mange ben i fisken!), men tror ikke at det bliver min livret :-)
God weekend!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar