mandag den 26. marts 2012

Mission # 1

Hvor er det dejligt at der er begyndt at være så godt et vejr. Man kan jo ikke være andet end glad når solen skinner og temperaturen bare stiger og stiger! :-) Det minder mig om det faktum at sommeren er lige rundt om hjørnet. Jeg håber den bliver bedre end den sidste år, for syntes da godt nok at det var begrænset med antal soldage / stranddage! Men, men, men ... det minder mig også om at bikinisæsonen er lige om hjørnet, og tro det eller la vær - jeg har IKKE lyst til at ligne en strandet hval på stranden!
Det er et stykke tid siden jeg har været på vægten, så jeg tog det gyldne skridt og steg op på den i dag. SHIT!!! Der skal altså bare til at ske noget. Ja, ja jeg ved godt at jeg har skrevet det flere gange, men jeg har ikke lyst til at være usund mere. Det er egentlig ikke kun vægten der gør udslaget til dette udbrud, men jeg erkender dybt at jeg de seneste uger har spist som et svin! Jeg har spist rigtig meget usundt, og med det mener jeg ikke at der har været en smutter i ny og næ. Nej, jeg har stort set spist chokolade, slik eller chips hver dag (+ at jeg har fået junk food et par gange, 1 gang på vej hjem fra Bruxelles og 1 gang på vej hjem fra byen :-( )
Der er altså flere ting der spiller ind, og det er heller ikke kun kosten, men også mit aktivitetsniveau. Det hele hænger sammen. Det har SÅ stor en effekt på ens energiniveau hvis man holder den sunde linje. Jeg har sovet en del det seneste stykke tid, og det er bare rigtig træls at føle at man aldrig er ordentlig udhvilet. Derfor tager jeg nu konsekvensen af dette.
Jeg ved (og taler af erfaring), at når man stopper med at få en hvis mængde sukker hver dag som man ellers har været vant til, kan man få nogle abstinenser. Jeg plejer at få nogle ret grimme af slagsen, og jeg har alt for ofte bukket under. Men jeg ved også at der går ca. 3 dage, også er det ikke så slemt mere. Efter 1 uge føler man ikke rigtig trængen mere, og når man først er ovre dette stadie er man godt på vej til en sundere livsstil.
Hvis man vil tabe sig er det vigtigste kosten og derefter motion. Jeg satser dog på begge dele. Jeg var i weekenden nede og sætte mit medlemsskab i Fitness World på standby indtil vinter. Jeg vil nemlig langt hellere ud og løbe når der er sådan et godt vejr.

Mit mål er at løbe 3-4 gange om ugen, alt afhængig af vejr, tidsplan osv. Det skal ikke være et for presset program, da det skal være lysten til at komme ud at løbe og ikke pligten der driver mig.
Ud fra min vægt i morges vælger jeg at lave et ikke tidsbestemt mål, da dette godt kan komme til at stresse mig. Jeg vejer mig hver mandag, og lever så vidt muligt efter min egen aka Christian Bitzs kostprincipper. Der er nemlig nogle dage, hvor jeg ikke har mulighed for at lave nøjagtig det der står i hans madplan i bogen Verdens Bedste Kur, men derfor kan man jo godt bruge nogle af opskrifterne osv. derfra.

I første omgang er mit mål at tabe 6 kg. Jeg vil skrive, for så vidt muligt, hvad jeg spiser hver dag samt mit aktivitetsniveau. Hvis du har lyst må du hellere end gerne komme med kommentarer mm. til det, eller hvis du har nogle gode forslag til hvad jeg evt. kan gøre anderledes. Jeg vil skrive opskrifter på det jeg spiser, så du også får noget inspiration til en sundere hverdag, eller hvis du er i samme situation som mig kan du jo følge min plan :-)

Mission # 1: At tabe 6 kg.

I dag har jeg spist:
Madplan for dag 1:
Morgen: 30 g havregryn, lidt vindruer og jordbær med minimælk + en kop grøn te.


Mellemmåltid: Kaffe og vindruer
Frokost: Amagermad med 2 gulerødder og et par stilktomater

Opskrift på amagermad:
2 rugbrød ristes
Lidt hvidkål eller spidskål snittes fint
1 skive fedtfattig ost
Evt. lidt forårsløg
1 speglæg

Den ene rugbrød smøres med lidt dijonsennep, den anden med persillepesto. Osten lægges på den ene, herpå speglæg, kål og den anden rugbrød. Prøv det! Jeg har lavet det mange gange og den bliver helt sikkert lavet mange gange i fremtiden også.

Mellemmåltid: 1 æble
Middag: Nupo + 1 banan (grundet job)

Dette blev et lidt længere indlæg af slagsen. Jeg håber du har læst til vejs ende, og at du har lyst til at følge med! :-) Vi ses, og god solskinsmandag :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar