tirsdag den 14. februar 2012

Suppe der varmer når vejret ikke gør

Middagen i dag stod på broccolisuppe. Jeg har for lidt tid siden købt 2 broccolihoveder, som jeg frøs ned. Det betyder altså at det er super nemt at lave en rigtig god suppe på 15-20 min. + at det er rigtig sundt. Jeg brugte hvad jeg havde i køleskabet; 1 porre, hvidløg, chili, løg og 1 broccolihoved fra fryseren :-) Alt undtagen broccoli svitsede jeg i en gryde, hvorefter jeg kom broccoli, vand og 1 boullionterning i. Det kogte ca. 10 min., hvorefter jeg blendede det med en stavblender. Der er i hvert fald 2 portioner heri, så det bliver endnu nemmere en anden dag når jeg bare skal varme suppen (som sikkert bliver på torsdag) :-) Jeg kom desuden en skefuld skyr i midten samt friskkværnet salt og peber på.
Se resultatet her:

Det er altid dejligt med suppe, når vejret er så koldt og dårligt :-) Jeg føler stadig ikke jeg er helt på toppen endnu efter min lille sygdomsweekend. Jeg har dog både været på job og i skole, så håber da snart at influenzaen slipper mig! Det har nemlig også sat min træning i bero som virkelig nager mig!!! :-( Jeg har slet ikke løbet eller andet i 1½ uge, men satser kraftigt på at tage ned og træne i weekenden uanset hvad. Det kan jo være at det skal trænes væk! ;-)

Jeg har det sidste stykke tid gået og fundet flere og flere ting jeg gerne vil købe, så jeg tror snart jeg bliver nødt til at lave en prioriteringsliste, for det er umuligt at have råd til alt på én gang når man er på SU.
Heldigvis fik jeg nogle nye fine støvler i København.
Foreløbig ser min liste ud således:

- Tiger of Sweden blazer (2.300 kr.)
- Tiger of Sweden taske (2.400 kr.)
- Sko med kilehæl fra Vagabond (799 kr.) - vil VIRKELIG gerne have dem inden fredag, hvor jeg skal til fest :-)
- Nyt badeværelse - en lidt større investering ;-) (ca. 15.000 kr.)
- Sand skjorte (1.400 kr.)
- Læderjakke (ca. 2 - 3.000 kr.) - har endnu ikke fundet en jeg er vild med
- Renovering af køkken (ca. 2 - 3.000 kr. måske mere)

OG jeg kan blive ved... Nogle af emnerne må dog blive ved drømmen lidt endnu. Jeg har nemlig regnet ud at for at tjene nok til et badeværelse skal jeg arbejde ca. 178 timer ekstra, end hvad jeg gør i forvejen, så nu må vi se :-) Derudover er der en studietur til Bruxelles i marts måned som der også skal være lommepenge til :-) Jeg må hellere vende tilbage til lektierne inden de hober sig for meget op, men god aften :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar