fredag den 9. december 2011

Weekend lækkerier

På en stormfuld dag som den her er det dejligt at sidde inde i varmen med stearinlys og sunde snacks, for hold da op vejret er vildt i dag :-)

Jeg lavede forleden en portion "sunde slik kugler" og saltede mandler. Det er rigtig godt til både at tage den lille sult og til at stille sukkertrængen. Begge dele er utrolig hurtige og nemme at gå til. Håber I begiver jer ud i det, for fornøjelsen er stor ;-) Opskrifterne samt billeder finder du herunder:

Saltede mandler:

200 g mandler
1 spsk. salt
2 dl vand

Ovenstående kommes på en pande og varmes op ved høj varme. Mandlerne koges på panden til al vand er fordampet. Herefter bredes de ud på en bradepande beklædt med bagepapir, bages i ovnen ved 150 grader i 20 minutter. De afkøles helt  på en bagerist før de kommes i en beholder. Enjoy!
P.S hvis du er på kur passer 15 mandler perfekt til et mellemmåltid.


Mandlerne på panden

Det færdige resultat

Sunde slík kugler alias figendadelkugler:

50 g. kokosmel
50 g cashewnødder
100 g tørrede figner
180 g dadler
2 spsk kakao

Dadler udstenes, og blandes sammen med de andre ingredienser i en foodprocessor. Blend indtil det er en ensartet masse. Derefter rulles små kugler af massen (jeg plejer at bruge en teske til at måle af med, og derefter rulle mellem hænderne). De er lidt klistrede, men rulles nu i kakaopulver.
Kom dem i en dåse og i køleskabet. Lad dem hvile, og blive kolde, så syntes jeg de smager bedst :-) De kan holde sig i ca. 10 dage i køleskabet.
Enjoy!

Den færdige blanding i foodprocessoren

Det færdige resultat tilføjet lidt jul :-)
 Så er det bare med at gå i krig! Har overvejet at gå ud i byen, trods vejret, for at finde en julegave til søs. Jeg har ikke købt en eneste endnu, så føler mig lidt presset :-) Hvad med dig - er dine julegaveindkøb overstået?

God fredag

Ingen kommentarer:

Send en kommentar